• Brandalarm og levende lys

    Der er i alle boligerne og på fællesarealer opsat røgalarmer, som er tilkoblet husets centrale brandalarmeringssystem. 

    Det er af brandhensyn ikke tilladt at have levende lys på Solbjerghaven. 

  • Rygeregler

    Det er udelukkende tilladt at ryge i egen bolig. 

    I Furesø Kommune må medarbejderne ikke ryge i arbejdstiden. 

  • Husdyr

    Husdyr er tilladt, men det er en forudsætning, at man selv kan passe dyret. 

  • Modtagelse af gaver og arv

    I Furesø Kommune er der regler for modtagelse af gaver, arv mv. Ingen medarbejdere i Furesø Kommune må benytte sig af deres ansættelse i kommunen til at opnå særlige fordele.


    Som udgangspunkt er det ikke tilladt for medarbejdere at modtage gaver, tilbud om rabatter, rejser, arv mv. fra borgere eller beboere. Dette for at undgå, at der kan opstå tvivl om medarbejderes habilitet i spørgsmål og afgørelser i forhold til giveren og for at undgå spekulation om bestikkelse. Der er således samtidig tale om en beskyttelse mod, at medarbejderen får bragt sig i en situation, der er i strid med straffeloven.


    Det er ligeledes ikke tilladt for medarbejdere at låne penge af borgere, brugere, beboere eller andre, der har en særlig tilknytning til den ansatte i kraft at hans/hendes stilling i kommunen. Det gælder også, at den ansatte ikke må handle personlige eller andre effekter mellem medarbejderen og beboeren, borgeren mv.


    Det er dog i orden at modtage mindre gaver i forbindelse med personlige arrangementer såsom fødselsdage, jubilæer eller i forbindelse med fratrædelse. Endvidere kan det være i orden at modtage mindre taknemlighedsgaver, herunder beskedne lejlighedsgaver fra beboere eller pårørende på plejehjem. 

  • Gaver

    Personalet må ikke tage imod personlige gaver, arv, lån eller lign fra dig eller dine pårørende. Det må heller ikke foregå handel mellem personalet og beboerne.

    Der er dog mulighed for at give mindre gaver, som fx chokolade eller andet.

  • Besøgende

    Besøgende er velkomne, da det er din bolig. I er velkomne til at sidde rundt om i huset fra kl. 11.00 til 17.00. Uden for disse tider samt hvis I er mange, ser vi helst, at I benytter din bolig, af hensyn til de andre beboere.

    I er også velkomne til at benytte haven. 

    Det er muligt at købe en kop kaffe eller te. 

Del: