• Plejehjemslæge

    Som beboer på Solbjerghaven tilbydes du at vælge den læge, der er tilknyttet til plejehjemmet. Lægen kommer på plejehjemmet fast en gang om ugen. 

    Den faste plejehjemslæge er: 

    Nadia Schmidt

    Bymidten 102A, 1. 

    3500 Værløse

    Tlf.: 44482888

    Hjemmeside: Læge Nadia Schmidt

    Du har også mulighed for at beholde din nuværende læge.

  • Tandlæge - omsorgstandpleje

    Hvis du fysisk fortsat kan komme hos din nuværende tandlæge, opfordrer vi dig til at beholde den tandlæge. 

    Er du ikke i stand til dette, kan du søge om at blive tilknyttet omsorgstandplejen. Læs mere om denne mulighed længere nede på denne side. 

    Som udgangspunkt er det dine pårørende, der skal følge dig til tandlægen. 

  • Medicin og apotek

    Når du flytter på plejehjem, doserer plejepersonalet den medicin, din læge har ordineret til dig. Plejepersonalet kan kun hjælpe med medicin, som din læge har godkendt til dig, dvs. at håndkøbsmedicin også skal godkendes af din læge.

    Personalet hjælper gerne med at indkøbe medicinen på apoteket. Det kræver, at du får oprettet en betalingsaftale på nærmeste apoteket.

    Hvis du ikke ønsker en betalingsaftale med nærmeste apotek, skal medicinen afhentes af dine pårørende. Det betyder, at dine pårørende skal være klar til med kort varsel at hente medicin, hvis du skulle blive akut syg og får brug for medicin.

    Apoteket opkræver et gebyr for at køre medicinen ud til Solbjerghaven. Hvis du akut får brug for medicin, når det nærmeste apotek har lukket fx i weekenden, kan medicinen hentes af dine pårørende, eller det kan bringes med en taxa som du betaler.

  • Hospital

    Skal du indlægges, og er det planlagt, er det vigtigt at give plejepersonalet besked, så de kan hjælpe med, at du bliver klar til at tage af sted i rette tid.

    Hvis plejepersonalet skal hjælpe med at bestille kørsel, skal du aftale det med dem.

    Hvis du akut skal indlægges, vil plejepersonalet give besked til dine nærmeste pårørende.

    Hvis du skal have nogen med, skal dine pårørende som udgangspunkt tage med.

  • Ambulant behandling

    Skal du til ambulant behandling, er det vigtigt at give plejepersonalet besked, så de kan hjælpe med, at du bliver klar til at tage af sted i rette tid.

    Hvis plejepersonalet skal hjælpe med at bestille kørsel, skal du aftale det med dem.

    Hvis du skal have nogen med, skal dine pårørende som udgangspunkt tage med.

  • Livets ønsker - plejetestamente mv.

    Hvis du har nogen særlige ønsker for dit liv eller livets afslutning, så kan det være en god ide at skrive dem ned. 

    Du kan snakke med plejepersonalet om det, eller du kan få information om fx plejetestamente, behandlingstestamente, herunder sige nej tak til genoplivning. 

    På nedenstående links kan du læse mere:

    Plejetestamente (åbner i nyt vindue)

    Behandlingstestamente (åbner i nyt vindue) 

     

     

  • Hjælpemidler

    På plejehjemmet stiller vi nogle få hjælpemidler til rådighed fx plejeseng, badebænk og toiletforhøjer.

    Hvis personalet har brug for hjælpemidler for at pleje dig fx en lift, søger de om liften.

    Hvis du har behov for personlige hjælpemidler, kan plejepersonalet hjælpe dig med at søge om dem.

    Hvis du har fået nogle hjælpemidler bevilget, inden du flytter på plejehjem fx en rollator, en kørestol eller personlige hjælpemidler fx redskaber til at måle blodsukker mv. inkontinenshjælpemidler og lignende, skal du tage disse med, når du flytter ind på plejehjemmet.

  • Den sidste tid - vågetjeneste

    Personalet vil være så meget omkring dig og dine pårørende som muligt. 

    Ønsker dig eller dine pårørende, at der skal være en person hos dig hele tiden, kan i få hjælp hos Vågetjenesten i Furesø. 

    Vågerne er til stede på skift i aften og nattetimerne, hvor de pårørende har behov for hvile eller et pusterum i en svær tid. Vågerne er modne, rolige og erfarne mennesker (M/K). De deltager ikke i plejen af den dørende, men er opmærksomme og kan efter behov tilkalde det professionelle personale.

    Vågetjenesten tilkaldes af ledere eller sygeplejersker på plejehjemmet.

    Læs mere på hjemmesiden for Ældre Sagen i Farum eller i Værløse. 

    Ældresagen Farum

    Ældresagen Værløse

Omsorgs- og specialtandplejen

Du kan læse mere og omsorgs- og specialtandpleje på Furesøs Kommunale Tandplejes hjemmeside om forebyggende tandpleje og tandbehandling for personer, der er visiteret til omsorgs- eller specialtandplejeordningerne.

SDS Some 1080X1080px 08.05.2023 1600Px

Har sygeplejersken dit rigtige nummer?

Stamkort giver borgerne mulighed for at udfylde deres personlige oplysninger, fx pårørende og telefonnummer, på sundhed.dk. Sundhedspersoner har også…

SDS Some Aftaler 1080X1080px 06.02.2023 1600Px

Hold styr på aftalerne

I en digital kalender på sundhed.dk kan du se dine aftaler med hospital, kommunal sundhed og pleje samt praktiserende læge og speciallæger. Pårørende…

Del: